Gallup BørneIndex
Børne Index/Gallup er Index Danmark/Gallup på børn og unges præmisser.
Undersøgelsen indeholder viden om de 5 til 11-årige børn, og er et fantastisk supplement til Index Danmark/Gallup for aldersgruppen 12 til 18 år.
Børne Index/Gallup tager udgangspunkt i de medier, aktiviteter og interesser, der eksisterer i børn og unges verden. Hertil kommer informationer om brug af mærker, bestand af langvarige goder samt anvendelse af mobiltelefoner, fastnettelefoni samt internettet - alt med fokus på produkter og serviceydelser, der er af interesse i hver aldersgruppe.
Undersøgelsen gennemføres en gang om året - lige efter skolernes sommerferie. Børnene rekrutteres via CATI og får derefter tilsendt et postalskema til udfyldelse. For børn under 14 år indhentes forældrenes accept som påkrævet ifølge ESOMAR-kodekset.
Respondenterne er inddelt i 3 målgrupper: 5- til 7-årige, 8- til 12-årige og 13- til 18-årige. Derfor benyttes 3 forskellige versioner af det postale skema, der varierer i spørgeform og sværhedsgrad alt efter aldersgrupperne.
Data vejes i forhold til køn, alder og region og disse tal indgår i vejematricen, der leveres af Danmarks Statistik.
Rapporteringen foregår i GallupPC.