Her er du: Forsiden » Vores Ekspertise » Kilder til viden » Kvalitativ analyse » Mere end fokusgrupper » Real-life observationer

Real-life observationer

At se hvordan mennesker rent faktisk opfører sig, kan være afgørende for forståelsen af målgruppen, dens adfærd, erfaringer og behov. Der kan være langt fra holdning til handling, og her kaster observationer lys over de reelle handlingsmønstre og giver en ekstra dybde, når de umiddelbare reaktioner siger mere end ord. Der løftes en flig for, hvordan det virkelige liv udspiller sig i hjemmet, på arbejdspladsen, i butikken, i skolen o.s.v.

real_life.gif

TNS Gallup Kvalitativs Real life observationer leverer ny og anderledes viden om målgruppen ved at komme helt tæt på dem. Vi følger målgruppen i deres hverdagsliv og flytter fokus fra ord til adfærd – og opnår dermed et unikt og direkte indblik i målgruppens handlinger i den kontekst, hvor de rent faktisk finder sted.

Real life observationer giver beslutningsdygtig information til strategisk og taktisk udvikling på to områder:

Real Life at Home – med fokus på udvikling af produkter og kommunikation

  • Hvordan bruges vores produkt /service og kategori?

  • Hvordan lever målgruppen – og hvilken rolle spiller produktet/servicen I deres liv?

  • Hvilke følelser og værdier knyttes til vores produkt/service?

  • Hvor er der udviklingsmuligheder for kategorien, produktet, mærket?

Real Life Shopping – med fokus på udvikling af butikker og salg

  • Hvordan promoter og prissætter man bedst?

  • Hvordan placerer man sig bedst i butikken? På hylden?

  • Hvordan skaber man bedst opmærksomhed om sit produkt – i konkurrentsituationen?

  • Hvordan skabes den optimale købs- og valg situation?

Vi kombinerer også observationer med andre metoder – f.eks. observation af målgruppens umiddelbare respons og produkthåndtering i kommunikations- og brugervenlighedstests; etnografisk pretasking, hvor målgruppen ’observerer’ sig selv via dagbog og fotos; etnografiske interview direkte efter butiksbesøget, for at komme helt tæt på butiksoplevelsen, etc.