Her er du: Forsiden » Vores Ekspertise » Kilder til viden » Kvalitativ analyse » Mere end fokusgrupper » Dybdepsykologiske teknikker

Dybdepsykologiske teknikker

I de kvalitative analyser lyttes ikke kun til ord, men også til meninger og dybere behov. Bag den enkelte persons ord findes en verden af følelser, forestillinger og billeder - men denne verden er det ikke altid muligt at spørge direkte til. Det kan skyldes, at personen ikke ønsker at svare (vil ikke virke uhøflig, ønsker ikke at skille sig ud), eller simpelthen at ikke kan svare, fordi han/hun ikke er bevidst om svaret (som er underbevidst, førbevidst, lagret i billeder frem for ord, eller noget helt fjerde).

Gallup Kvalitativ anvender skræddersyede dybdepsykologiske redskaber, der kommer tæt på respondentens følelser og værdier.

De dybdepsykologiske redskaber bruges til at:

  • Sætte ord på implicit eller underforstået viden og holdninger

  • Skabe indsigt i komplekse emner

  • Afdække ikke-erkendte følelser, motiver og behov

  • Gå bag om respondentens forsvarsmekanismer

dybdepsykologi.gif

Vores teknikker baseres ofte på visuelt materiale - billeder taler direkte til det ubevidste og letter derfor adgangen til dette niveau i den menneskelige bevidsthed. Interviewet foregår i en afslappet og engagerende atmosfære, hvor personen udtaler sig om andre, udtrykker sig via billeder og skaber fortællinger, og dermed sætter ord på sine indre følelser, motiver og behov