Image og positionering

TNS Gallup Kvalitativ gennemfører image- og positioneringsanalyser, der er essentielle for, at I kan opnå en konkurrencedygtig position.
Den kvalitative metode er ideel til udforskning af image og positionering. Vi fokuserer på de ubevidste psykologiske drivers, der styrer forbrugerne og giver indsigt i brandets potentielle udviklingsmuligheder.

Den kvalitative imageanalyse går i dybden med relationen mellem brugeren og brandet - en relation der er central, hvad enten brandet relaterer sig til produkt, serviceydelse, virksomhed eller kunderelation.

Image_positionering.gif

 

TNS Gallup leverer sparring til udvikling af stærke og levedygtige brands. For at I kan udvide eller bibeholde jeres markedsposition, har I brug for en strategiopbygning baseret på indgående kendskab til markedet, målgruppen og i særdeleshed de dybdepsykologiske behov.

Arbejdet med strategiopbygning gennemløber to faser:

Analyse:

  • Afdæk markedet og definer brandets niche - hvad er brandets særlige konkrete egenskaber

  • Afdæk markedets segmenter af forbrugere og find den niche, som matcher brandet

  • Afdæk den definerede målgruppes behov på det funktionelle, det sociale og det emotionelle niveau - fokuser på de dybdepsykologiske behov

Strategi:

  • Konstruer et brand, der tilfredsstiller målgruppens behov på alle tre niveauer

  • Skab en positionerings- og kommunikationsstrategi, der etablerer brandet på markedet som unikt - kommuniker direkte til den definerede målgruppes behov - med fokus på emotionelle behov